185 tjæreramte nord- jyder venter på tilskud

De seneste ansøgere må regne med 20 års ventetid på tilskud til oprensning af jorden

Lemvig 1. september 2005 06:00

NORDJYLLAND: Ikke færre end 185 nordjyder har stillet sig op i køen, som søger statstilskud til oprensning af forurenede boliggrunde. Men de, der står sidst i køen, må væbne sig med stor tålmodighed. For der går sandsynligvis omkring 20 år, før de kan regne med at komme i betragtning. Ansøgerne ønsker at få del i den såkaldte værditabsordning, som er beregnet for boligejere, der intetanende har overtaget et hus på en forurenet grund. Men de 20 millioner kroner, staten årligt har afsat, rækker langtfra til at dække behovet. I øjeblikket ligger ialt 469 ansøgninger om tilsammen 476 millioner kroner. Og over en tredjedel af ansøgningerne kommer altså fra Nordjylland. Langt, langt den største del af de nordjyske ansøgere bor i huse, som ligger på et sted, hvor der i sin tid blev tjæret fiskegarn. I generationer tjærede fiskerne deres garn, fordi de ikke skulle rådne. Ingen tænkte over, at tjæren, der var dryppet af garnene, kunne være sundhedsskadelig. Og mange steder blev der bygget boliger, børnehaver og skoler på de gamle tjærepladser. Først inden for de seneste par årtier er det gået op for myndighederne, at tjærepladserne udgør en sundhedsrisiko. Alene i Nordjyllands Amt er der registreret 25 større tjæreforureninger, som det hver især vil koste over 10 millioner kroner at rense. De forholdsvis store beløb skyldes, at der på nogle af grunde ligger mange boliger. Tjæregrundene udgør ingen risiko for grundvandet. Til gengæld har beboerne fået instrukser om, at de bør undgå direkte hudkontakt med jorden og støv fra haven, da berøring kan være sundhedsskadelig. Frugt og bær skal skylles ekstra grundigt, og grøntsager bør dyrkes i højbede med ren jord. Faktisk rådes beboerne på de tjæreforurenede grunde til at så græs i mest muligt eller dække jorden med barkflis, sand, grus eller fliser. Den slags restriktioner er naturligvis ikke ligefrem noget, der øger værdien på et hus. Snarere tværtimod. Derfor vedtog Folketinget for nogle år siden at afsætte en pulje til oprensning af jord, hvor intetanende boligejere var kommet i klemme. Men bevillingerne rækker altså langtfra til at dække behovet, og køen af ansøgere bliver endda længere og længere, efter som der hele tiden bliver registreret nye forurenede grunde rundt omkring i landet. Hovedparten af de nordjyske ansøgere er endda så heldige, at de står forholdsvis højt på ventelisten, hvor pengene uddeles efter først-til-mølle princippet. De fleste af de nordjyske ansøgere kan regne med at få penge fra værditabsordningen inden for de næste 12-15 år, og en snes nordjyder vente at komme i betragtning i løbet af i år eller næste år. Oprensningen af hver enkelt parcelhusgrund koster typisk op i nærheden af en million kroner. I hvert fald på papiret. I virkeligheden viser det sig som regel, at det koster en smule mindre. - Det skyldes sandsynligvis, at amterne ikke tør underbudgettere, når de sender disse ansøgninger. For hvis pengene til den enkelte oprydning ikke rækker, ryger de om bag i køen, og det vil de ikke risikere, siger Alice Lindstrøm fra økonomistyrelsen, der administerer værditabsordningen. Noget tyder på, at Nordjylland er blandt de amter, der er længst fremme med at få registreret de forurenede grunde. En tredjedel af de registrerede grunde, hvor oprydningen skønnes at koste over 10 millioner kroner, ligger i Nordjylland. Til sammenligning er der slet ikke registreret nogen større forureninger i Viborg, Århus og Vestsjællands amter. Og i Ringkjøbing Amt er der kun registreret én - Cheminova. Irene Edelgaard, farmaceut i Miljøstyrelsen, oplyser da også, at amterne har gjort opmærksom på, at de ikke er færdige med at registrere forurenede grunde. - Derfor kan der naturligvis også være forskelle på, hvor langt man er nået med registreringen rundt om i landet, siger hun. Når registreringen engang er afsluttet og mange flere danskere får at vide, at de bor på forurenet jord, kan køen af ansøgere til værditabsordningen sagtens vise sig at blive meget, meget længere.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...