19-årig dømt for hærværk

Knuste termoruder og dør med mukkert

Retten i Hjørring. Foto Bente Poder

Retten i Hjørring. Foto Bente Poder

FJERRITSLEV:En 19-årig mand fra Fjerritslev er ved Retten i Hjørring idømt 10 dagbøder hver på 800 kroner.

Han var tiltalt for i juni at have begået hærværk i betydeligt omfang i en lejlighed i Fjerritslev, for at have stjålet smykker og parfume samt for overtrædelse af narko-lovgivningen.

Hærværket bestod i, at tiltalte med en mukkert skulle have knust termoruder og dør i lejligheden. Derudover smadrede han et fjernsyn, solarium, spejle, potteplanter og stak huller i en sofa. Ud over hærværket blev han dømt for uberettiget at have skaffet sig adgang til lejligheden.

Manden var også tiltalt for tyveri af smykker og parfume i en lejlighed, hvor han overnattede som gæst. Sidste anklage var overtrædelse af narkolovgivningen, idet han var i besiddelse af fem gram hash til eget brug.

Tiltalte var ikke mødt op i retten, og der blev derfor afsagt en udeblivelsesdom.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.