Fårup

19-årig kørte ind i ambulance

Glatføreulykke ved Fårup tæt på at ende helt galt

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Claus Søndberg

FÅRUP: Et glatføreuheld i det nordgående spor på motorvej E45 ved Fårup syd for Hobro var lige ved at ende helt galt natten til søndag.

Uheldet skete ved 00.20-tiden.

En bil med to personer var på grund af det glatte føre havareret og holdt på motorvejen. En ambulance var tilkaldt for at tilse de to personer fra denne bil.

En politipatrulje og en skiltevogn spærrede desuden højre vognbane af med masser af blå blink.

- En 19-årig bilist fra Juelsminde kom kørende mod nord, og han overså tilsyneladende alt det blå blink, for han havde i hvert fald ikke afpasset hastigheden. Han kom for hurtigt frem mod uheldsstedet, siger vagtchef Per Vagn Nielsen, Nordjyllands Politi.

Det lykkedes den unge mand at undgå at køre ind i skiltevogn og politibilen på stedet, men han ramlede ind i den anden uheldsbil og derefter ind i ambulancen også.

- Der var to personer fra den første forulykkede bil og en redder i ambulancen, og de slap lige som den 19-årige fra det hele uden alvorlige skader, forklarer vagtchefen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden