19-årig kvinde krænket af mosters tidligere ven

Mand tilstod ved Retten i Aalborg at have sendt upassende beskeder til ung kvinde

Susie Skov
Arkivfoto
Retssag 2. juni 2018 12:54

NORDJYLLAND: Sproget var krænkende, da en nordjysk mand i løbet af sensommeren og frem til 19. oktober 2017 sendte en række beskeder fra en adresse i Hobro til en 19-årig kvinde.

Kommunikationen fandt sted via Messenger, og det var for det krænkende indhold, manden efterfølgende blev sigtet for blufærdighedskrænkelse, og nu har modtaget en dom ved Retten i Aalborg.

Det fortæller anklager Jesper Sønderup fra Nordjyllands Politi.

Sagen var rejst som en tilståelsessag.

Ved Retten i Aalborg erkendte manden at have skrevet de krænkende beskeder, og han modtog dommen, som lød på 10 dages betinget fængsel.

Anklager Jesper Sønderup oplyser, at manden var meget ked af, hvad der var sket.

Manden havde for mange år siden haft en relation til den 19-åriges moster. Det er herfra, han kendte til den unge kvinde.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...