Vold

19-årig sigtet for vold på diskotek i Gaden

MIDTBYEN:En 19-årig aalborgenser blev natten til i går anholdt og sigtet for vold efter tumult og slagsmål på diskoteket Gaslight i Jomfru Ane Gade. Den unge mand blev anholdt af Aalborg Politis uropatrulje ved 02.45-tiden, fordi han ifølge politiets oplysninger umiddelbart forinden var gået i kødet på en 21-årig mand fra Bælum. Ifølge vagthavende hos Aalborg Politi er den 19-årige sigtet for at have slået og sparket den unge himmerlænding i ansigtet. Den 19-årige blev tilbageholdt på politigården indtil i går morges, da han blev afhørt. Han blev efterfølgende løsladt, men er fortsat sigtet i sagen og må indstille sig på at blive stillet til regnskab i retten på et senere tidspunkt. Vagthavende havde i går ikke nærmere oplysninger om baggrunden for opgøret mellem de to diskoteksgæster.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst