19-årige Marie Tindborg udtaget til VM i dobbeltfirer

HADSUND:Efter sommerferien begynder hun i 3.G på Hobro Gymnasium, hun er medlem af ungdomsrådet i Hadsund, og så roer hun otte gange om ugen. Hun står op klokken seks om morgenen og er i seng ved 22-tiden for at nå både træning, lektier og venner. Den hårde træning på fjorden har netop kvalificeret hende til VM i dobbeltfirer til august. Marie Tindborg er en pige, der har det bedst med at have travlt. Målrettet og perfektionistisk.