19 vil være chef for børn og unge

Rebild Kommune er i gang med at finde Per Larsens efterfølger.

Et chefjob for skole- og dagtilbudsområdet i Rebild Kommunes forvaltning har stået ledigt, siden Per Larsen 1. februar rejste til nyt job som skolechef i Vordingborg. Men det bliver tilsyneladende ikke vanskeligt at få chefjobbet besat igen, for kommunen havde modtaget 19 ansøgninger, da fristen udløb forleden. Det oplyser direktør Søren Kjær, som i mellemtiden varetager chefopgaverne i Center Børn og Unge. Kommunen regner med, at chefjobbet kan besættes igen pr. 1. april 2012. Efter planen skal der gennemføres samtaler 16. februar og igen 21. februar, og ansøgerne skal gennemgå test mellem første og anden samtale.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.