192 meter pølse

Slagter i SuperBrugsen Øster Jølby vil slå verdensrekord med spegepølse

Slagtermester Leif Kollerup håber, at spegepølsen på 192 meter kan slå verdensrekorden med flere meter. Foto: Jette Vestergaard

Slagtermester Leif Kollerup håber, at spegepølsen på 192 meter kan slå verdensrekorden med flere meter. Foto: Jette Vestergaard

ØSTER JØLBY: Verdens længste spegepølse kommer fra Øster Jølby. Det mener Leif Kollerup, slagtermester i SuperBrugsen der.

For nylig producerede han en pølse, som gerne skulle kunne slå den nuværende indehaver af verdensrekorden i længde.

Pølsen på 192 meter tog Leif Kollerup og tre kollegaer to uger at fremstille. Det er modning og røgning, som tager tid, siger Leif Kollerup om pølsen, der er en Øster Jølby specialitet med både valnødder og solsikkekerner.

- Jeg vil kontakte Guinness Rekordbog for at høre, om vores pølse kan blive optaget som verdens længste. Jeg har dokumenteret forsøget, forklarer han.

- Der blev sidst optaget en pølse i Guinness Rekordbog i 2004. Den var 154 meter lang, siger Leif Kollerup.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.