1Sparekrav kvæler de tekniske skoler
[/18 grå] - Regeringen er godt på vej til at ødelægge de tekniske skoler og AMU-centrene, siger Metal-formand Jørn Larsen (S)
FREDERIKSHAVN: Regeringens sparekrav er den sikre vej til fallit for de tekniske skoler og AMU-centrene. Det er det stik modsatte, vi har brug for. Hvis danske håndværkere skal kunne klare sig i den internationale konkurrence, skal vi give dem en ordentlig uddannelse, så de kan levere kvalitet.Det siger formanden for Dansk Metal i Frederikshavn, Jørn Larsen (S).Som medlem af forretningsudvalget på EUC Nord følger han udviklingen på nærmeste hold, og regeringens sparekrav er urealistiske, mener Metal-formanden.- EUC Nord havde sidste år et underskud på tre-fire mio. kr. efter en periode med sammenlægning af tre skoler og afskedigelse af administrativt personale. De nye sparekrav vil i første omgang forringe uddannelserne og på længere sigt tage livet af de tekniske skoler og AMU-centre.Hænger ikke sammenDe benhårde økonomiske krav til skolerne rimer dårligt med tidens krav om omstillingsparate medarbejdere, der kan konkurrere på viden og kompetence, mener Jørn Larsen.I Frederikshavn gør besparelserne ekstra ondt blandt de mange ledige metalarbejdere.- Som ledig har man krav på seks ugers efteruddannelse og tidligere kunne vi med midler fra varslingspuljen omskole folk til anden beskæftigelse. I dag er der lukket for den kasse, siger Jørn Larsen, der finder reglerne absurde:- Så længe man er i beskæftigelse, kan man få al den efteruddannelse, der er brug for, men når man bliver ledig, er det slut efter seks uger. Når man så tilmed forringer efteruddannelserne, bliver det for alvor svært at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Man er nødt til at betale det, det koster at give håndværkerne en ordentlig uddannelse, ellers går det helt galt, advarer Jørn Larsen.Skal samarbejdeRegeringen lægger op til, at de store AMU-centre opløses igen og at centrene i stedet lokalt samarbejder med de tekniske skoler. Det første skridt i den retning blev taget, da AMU-centrene ved regeringsskiftet blev overflyttet til Undervisningsministeriet. Opgaven lyder på at lave et såkaldt en-strenget system i arbejdsmarkedsuddannelserne fremfor at have to institutionstyper, der retter deres tilbud mod samme målgruppe, og ved at samle AMU-centrene og tekniske skoler i én institution ligger der store besparelser i administration og bedre udnyttelse af lokaler, faciliteter og lærerkræfter.Penge med hjemmefraNi ud af 10 elever på de tekniske skoler burde i dag have en pose penge med under armen, når de starter deres skoleforløb, hvis uddannelserne skulle være rentable.90 procent af skolernes elever er nemlig i gang med at tage en underskudsgivende uddannelse.De maritime håndværksuddannelser er blandt med de mest underskudsgivende kun overgået af uddannelsen som former.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.