Jammerbugt

2,8 millioner skrabet af asfaltkonto

{ JAMMERBUGT: Man må håbe på mildt tørvejr i 2007, om ikke for andet så for de kommunale vejes skyld. Sammenlægningsudvalget har skrabet godt og grundigt i asfaltkontoen, så den er skrumpet til ni millioner kroner fra de 11, som forvaltningen mener er det nødvendige. Desuden fjernes der godt 200.000 kr. fra vedligeholdelsen af de grønne områder. Teknisk udvalgs formand, Otto Kjær Larsen (V), har om besparelsen tidligere udtalt, at den øvelse kun kan foretages en gang.