2,8 mio. kr. til Diabetesforeningen

OPLYSNING:Diabetesforeningen har modtaget 2,825 millioner kroner fra Købmand Herman Sallings Fond efter indstilling fra Føtex. Pengene skal bruges til at fortælle danskerne om risikoen for at udvikle type 2-diabetes og alvorlige følgesygdomme. En million danskere er i risikogruppen, og type 2-diabetes er på vej til at blive en folkesygdom. For lidt motion og usunde madvaner, kombineret med arvelighed, er de væsentligste årsager til type 2-diabetes.