Brønderslev

2-årige Malte var efterlyst i tre minutter

Nordjysk mor slap med skrækken, da hendes lille søn forlod hjemmet på egen hånd

Arkivfoto

Arkivfoto

BRØNDERSLEV:Det må være en mors værste mareridt, når et øjebliks uopmærksomhed resulterer i, at ens 2-årige søn forsvinder.

Det var, hvad der skete tirsdag eftermiddag for en mor i Brønderslev. Men takket være en resolut indsats fra moren selv, blev den lille Malte hurtigt fundet.

Moren ringede til Nordjyllands Politi og fortalte, at hendes søn var gået fra hjemmet, og nu kunne hun ikke finde ham. Det fik vagtchefen til at slå en efterlysning op på Twitter, så folk i Brønderslev kunne kigge efter ham. Men da havde moren allerede startet sin egen eftersøgning og aktiveret en del folk i søgningen efter den lille dreng med det rødbrune hår.

- Allerede inden politiet kommer frem, så er han fundet af moren selv, siger vagtchef Heine Hansen ved Nordjyllands Politi.

Så bare tre minutter efter Malte blev efterlyst på twitter, kunne vagtchefen skrive på samme medie, at mor og søn var genforenet.

Du kan se politiets efterlysning og aflysning herunder:

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.