2. KASPER BØGELUND

8. oktober 1980. Højde: 1,80 meter. Vægt: 75 kg. Klub: PSV Eindhoven. Tidligere klubber: OB. Titler: Mesterskab: PSV Eindhoven (2000, 2001, 2003). Landskampe: 10 (6 sejre, 2 uafgjort, 2 nederlag). Mål: Ingen.

Viste gode takter, da han fik chancen mod Frankrig og England ved VM i 2002. Har været meget plaget af skader siden, og har derfor ofte måttet melde afbud til det danske landshold, hvor han kun står registreret for fire kampe siden VM. Heraf har han blot fået to optrædener i startopstillingen. Er PSV Eindhoven-spilleren i form, er han et oplagt alternativ til Thomas Helveg på højre back. Den tidligere angriber kan også bruges som alternativ på midtbanen, i offensiven og i venstre side af forsvaret.