2 noter

EMNER 28. februar 2003 07:00

# dag 28 # brud JERSLEV: KFUM-spejderne i Jerslev tog lidt forskud på fastelavn, idet de yngste spejdere slog katten af tønden i Spejderhuset allerede i onsdags. Senior-spejderne, der arrangerede tøndeslagningen, havde ophængt to tønder, så børnene kunne opdeles i to hold. Hos de største blev Henriette Bertram kattekonge, mens det hos de mindste var Laura Rebild, der slog tønden ned. 27 børn deltog i tøndeslagningen. De var sammen med deres forældre inviteret til fællesspisning i Spejderhuset, hvor de fik serveret oksekødsgryde med ris og flütes. ---------------------------------------- JERSLEV: Fredag aften (d. 7.mrs.) holder Jerslev Juniorklub gallafest sammen med juniorklubben fra Stenum . De festklædte 10 - 14 årige mødes i Jerslev Forsamlingshus til spisning, hvorefter der er alkoholfrit diskotek. Jerslev Juniorklub har 80 - 90 medlemmer, der har klubaften en gang om ugen på Jerslev Forskole.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...