20 år med den italienske have

76-årige Benny Knudsen hygger sig med blomster og besøgende

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den Italienske Have er åkander, springvand og ægte italienske skulpturer

BROLØS: Når man besøger Den Italienske Have i Broløs syd for Hobro er den første man møder en storsmilende ældre herre iført hvid skjorte og slips. -Hjertelig velkommen til min have, siger han, og det er netop oplevelsen af at være hjertelig velkommen, man har, hver gang. Udover at fortælle om haven og huset fortæller Benny Knudsen om sig selv: - Jeg altid har været glad for at arbejde med mennesker, og det er, hvad jeg gør nu i rigt mål. Jeg nyder folks reaktioner på haven og mit hus, og ikke mindst nyder jeg snakkene og historierne, der følger med. Men uden at sammenligne var jeg også meget glad for mit arbejde, da jeg for tyve år siden havde malkekøer. Dyr og mennesker får mig til at leve, fortæller han. Livshistorien Benny Knudsen blev født i 1929 på en lille landbrugsejendom i Fårup, syd for Hobro. Han gik i Fårup Skole til 7. klasse og bagefter på Solhverv Ungdomshøjskole i Vebbestrup. Senere fulgte løse job som landbrugsmedhjælper på forskellige gårde i Østjylland. I 1949 kom han på Ollerup Gymnastikhøjskole og gennemførte lederuddannelsen i gymnastik. Så fulgte igen nogle år med landbrugsarbejde hist og her. Blandt andet var han i en årrække fodermester på en stor gård i Lime. Aftnerne brugte han med stor ildhu i forsamlingshusene i blandt andet Vester Tørslev og Skjellerup, hvor han underviste omegnens lovende gymnasiaster. Alle mulige ferier blev brugt til at rejse Europa tyndt. Indkaldelsen til militæret bragte ham til Sandholmlejren på Amager og herfra i Livgarden. Mange gange har han stået vagt på Amalienborg Slotsplads med bjørneskindshue og gevær. Møllegården - Jeg havde ikke mod på en militær uddannelse og flyttede straks efter udstået tjeneste tilbage til Jylland. Her havde mine forældre netop købt Møllegården i Broløs. Min far var meget svag fysisk og min mor led af dårlige nerver, så min ældste bror og jeg flyttede med ind for at gå til hånde med arbejdet og en kvægbesætning på 45 malkekøer. - Min far har altid lagt vægt på uddannelse, og nu sendte han mig til Viborg for at få en landbrugsuddannelse. Min far døde i 67 og jeg arvede gården med besætning og med dette haven, som allerede da var blevet en lidenskabelig hobby. Min mor og ældre bror blev boende, og gennem de næste ti år fik vi med knofedt, koben og nabohjælp bygget om og udvidet gården til dobbelt størrelse. Da min mor døde i 87, var vi oppe på en malkebesætning på 110 kreaturer og haven stod i fuld flor. Et nyt liv Kort efter moderen død, tog Benny Knudsen en beslutning, der ændrede hans liv totalt. Han solgte besætningen og lejede jorden ud. Slut med landbrug. Og så var det, at en Edel Arvesen fra Hobro- og Hadsund Havekreds kontaktede Benny Knudsen og Den Italienske Have blev en realitet. Det er i år 20 år siden. Dybt rørt fortæller Benny Knudsen, at hans bror for et år fik en blodprop og nu er anbragt på et plejehjem i nærheden. Tilbage på gården er 76-årige Benny Knudsen, der alene står for både hus og have. - Jeg er meget patentlig med rengøring og denne foregår hver morgen, inden jeg åbner. Havearbejde og vanding i tørketider sker om aftenen efter spisetid. -Det vigtigste er at holde sit hjem i topform i det daglige. Der skal støvsuges grundigt hver eneste dag, påpeger han. -Den helt store hovedrengøring venter til vinter. Det er også, når haven lukker om vinteren, at jeg besøger auktioner og handler. Farvel og tak - Helbredet følger alderen og det begynder at knirke, men i det store hele har jeg det fint. Det værste har været en kronisk hovedpine, som er efterveer af, at jeg som ung fik en halmballe over mig og brækkede nogle nakkehvirvler. I dag er jeg som så mange andre på kur for at få mit kolesteroltal sat ned. På spørgsmålet om, hvad der skal ske med det hele efter hans død, svarer han: - Det ved jeg ikke! Man kan jo ikke tvinge familien til at “køre” videre, og de har heller ikke lyst. Den eneste, der lidt har samme interesse i antikviteter, er en niece, som jeg af og til følges med til auktioner. - Men til den tid er jeg jo også ligeglad, siger han og smiler.