20 år med fællesskab og folkedans

Tre foreninger mødes til fest og dansetrin

Folkedanserne fra Aabybro delatger stadig i den årlige legestue.Foto:Bente Poder

Folkedanserne fra Aabybro delatger stadig i den årlige legestue.Foto:Bente Poder

AABYBRO:For 20 år siden blev daværende syv folkedanserforeninger enige om at supplere det store sommerstævne i juni med en fælles opvisning med efterfølgende legestue, umiddelbart efter at vinterens danseaftener var slut. De syv foreningen udgjorde Gruppe 1 i Sammenslutningen af Folkedanserforeninger i Vendsyssel, og de havde hjemme i Biersted, Gjøl, Jetsmark, Nørhalne, Vadum og Aabybro. Med den daværende formand for Aabybro Folkedanserforening Villy Nielsen blev rammerne for stævnet dannet, og det blev aftalt, at arrangementet skulle gå på skift blandt deltagerne. - Det blev en succes og er det stadig, selv om der kun er tre foreninger tilbage til at føre traditionen videre. Vi kan stadig samle knapt 150 deltagere og gæster til opvisningen, fortæller Tage Due I dag er der tre foreninger, nemlig i Biersted, Vedsted og Aabybro, og jubilæet bliver fejret 25. marts, når folkedanserne i Biersted er værter for forårsstævnet? Der er først fællesspisning, sang og amerikansk lotteri. Senere står alle danserne i farverige folkedragter stillet op klar til indmarch med fanerne, og stævnet begynder med en fællesdans. Foreningerne viser de danse, som danserne har øvet på i vinterens løb, og der sluttes med en fællesdans, inden der er spilles der op til legestue for alle indtil midnat, hvor stævnet slutter med "Skul gammel venskab reint forgo". - Bestyrelserne samles 5. april til evaluering af stævnet og den sidste uge i januar 2007 samles man igen, hvor foreningen i Vedsted vil komme med en plan og budget for stævnet i 2007, fortæller Tage Due.-tin