Brønderslev

20 år med genbrugsbutikken

Røde Kors' Genbrugsbutik i Rådhusgade kan fejre 20 års fødselsdag. Den runde dag markeres på lørdag fra klokken 10 med åbent hus i butikken, hvor der vil være kaffe på kanden.

- Vi håber at se vores medarbejdere, tidligere medarbejdere og andre interesserede i butikken den dag, fortæller Kirsten Aagaard. Hun lokker desuden med fødselsdagssalg, idet varerne i butikken er nedsat med 50 procent. Sammen med butikken fejrer tre af de frivillige medhjælpere også 20 års jubilæum - nemlig Kirsten Aagaard, Grethe Andersen og Oda Olsen