20-årig dræbt mod lastbil

Trafikulykker 26. august 2007 06:00

{ HASLEV: Høj fart og hensynsløs kørsel kostede natten til lørdag en 20-årig mand livet. Manden kørte i sin firehjulstrækker på Ringstedvej i retning mod Haslev.Ifølge øjenvidner foretog han flere hasarderede overhalinger. Køreturen sluttede brat klokken 01.22, da firehjulstrækkeren bragede ind i en modkørende lastbil, oplyser politiet i Køge. Den 20-årige mand fra Haslev mistede livet, mens lastbilchaufføren fik svære skader i hovedet. Den 32-årige lastbilchauffør var lørdag eftermiddag stadig indlagt på sygehuset, men uden for livsfare. Dog risikerer han at miste synet på det ene øje. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...