Skyum

20-årig dræbt under overhaling af traktor

Den dræbte blev fastklemt i en varevogn i et sammenstød med en traktor i den voldsomme ulykke

En 20-årig mand fra Midtthy har sent onsdag aften mistet livet i en voldsom ulykke i Skyum. Manden ramte i sin bil ind i en traktor med en gyllevogn.  Foto: Bo Lehm
En 20-årig mand fra Midtthy har sent onsdag aften mistet livet i en voldsom ulykke i Skyum. Manden ramte i sin bil ind i en traktor med en gyllevogn. Foto: Bo Lehm Bo Lehm

Opdateret kl. 11:10

SKYUM: En 20-årig mand fra Midtthy-området mistede sent onsdag aften livet i en trafikulykke på Skyumvej ved Skyum i Thy.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Simon Skelkjær.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken onsdag klokken 23.45 via 112.

En personbil havde påkørt en traktor i Skyum midt i Thy. Det var føreren af traktoren, som ringede til 112.

Traktorføreren havde været ude at køre gylle og var på vej hjem til gården, da ulykken skete. Traktoren var angiveligt ved at foretage et venstresving, da han blev ramt af en varebil, der forsøgte at overhale ham.

- Sammenstødet var ret voldsomt, og den 20-årige var dræbt på stedet, forklarer Simon Skelkjær.

Fører klemt fast

Varebilen ramte fronten af traktoren, og den 20-årige fører af bilen blev klemt fast.

Politiet har haft en bilinspektør på stedet for om muligt at fastlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

- Den 20-åriges pårørende er underrettet om det tragiske dødsfald, oplyser vagtchefen.

Føreren af traktoren er en 52-årig mand, som ligeledes er fra Midtthy. Han var efterfølgende særdeles rystet, men slap fra ulykken uden fysiske skader.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden