20-årig fængslet for drabsforsøg

Gammel kending af politiet fængslet for at stikke kniv i ryggen på 38-årig under masseslagsmål i Aalborg

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:En 20-årig mand fra Aalborg er ved et grundlovsforhør torsdag eftermiddag ved retten i Aalborg blevet varetægtsfængslet fire uger for drabsforsøg efter et masseslagsmål på hjørnet af Kayerødsgade og Sankt Mortens Gade ved Frederikstorv i Aalborg natten til torsdag.

Grundlovsforhøret blev holdt lukkede døre, men anklager Kim Kristensen oplyser, at sigtelsen mod den 20-årige gik på dels drabsforsøg ved at have stukket en kniv i ryggen på en 38-årig mand fra Svenstrup, dels vold efter den grove paragraf 245 stk. 1.

Den 20-årige skulle efter NORDJYSKEs oplysninger være medlem af rockergruppen Bandidos og en af dem, der netop er blevet sluppet ud på gaden efter en længere fængsling i forbindelse med et overfald på Hells Angels rockere på Mallorca Bar onsdag 27. marts om aftenen.

Nægtede alt

Den 20-årige nægtede alt, men kærede dog ikke varetægtsfængslingen til Landsretten.

Den 20-årige mand blev anholdt efter masseslagsmålet, der angiveligt involverede omkring 12 personer, fordi han havde blod og skader på en hånd, og den 38-årige mand fra Svenstrup blev behandlet på Aalborg Universitetshospital for knivstikket.

Både den 20-årige og den 38-årige er gamle kendinge af politiet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.