20-årig fængslet for røveri

Han erkender de faktiske forhold og blev varetægtsfængslet til 18. oktober.

Jens Hukiær,
Røveriet blev begået mod Østjydsk Bank onsdag eftermiddag. Foto: Jan Pedersen
Røverier 24. september 2011 16:23

En 20-årig mand blev ved et grundlovsforhør lørdag formiddag fængslet frem til 18. oktober sigtet for at have begået et røveri mod Østjydsk Bank i Hobro onsdag eftermiddag. Det oplyser vagtchef Michael Hæstrup, Nordjyllands Politi. Den 20-årige blev genkendt på overvågningsbilleder fra bankens overvågningskameraer af en betjent, der kunne huske, at den 20-årige tidligere har begået røveri og var blevet dømt for det. Erkender de faktiske forhold Den 20-årige har erkendt de faktiske forhold. Klokken 15.45 onsdag eftermiddag gik den 20-årige maskerede mand ind i banken, der ligger på Adelgade. Her truede han sig til penge. Pengene blev puttet i en medbragt plasticpose fra REMA1000, hvorefter bankrøveren stak af til fods. Tilsyneladende truede han kun med ord - og ikke med våben - under røveriet. Politiet anholdt allerede onsdag aften en mand, der svarede til signalementet af den mand, der begik røveriet. Manden blev løsladt efter endt afhøring onsdag, og ifølge vagtchefen er det heller ikke denne mand, der nu er fængslet. For retten hurtigt Den nu 20-årige varetægtsføngslede mand forventes for retten 18. oktober, når fænglingen udløber, oplyser politiassessor Merete Dresager til P4 Nordjylland.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...