EMNER

20 cykler til de unge

BROVST: Brovst Kommunale Ungdomsskole har fået 40.000 kroner til indkøb af cykler fra Valdemar Selmer Trane og hustru Elisa Tranes Fond, fortæller ungdomsskoleinspektør Kristen Henriksen. Nu er der bestilt 20 cykler fra cykelsmeden i Østergade til levering 18. juni. Der er tale om mountainbikes med brede dæk og mange gear, som er velegnede til både almindelige ture for elever og mere sportprægede aktiviteter. Ungdomsskolen vil gerne oprette motionshold, hvor eleverne for eksempel tager til Tranum eller Svinkløv en lørdag og forcerer bakkerne med de terrængående cykler. Cyklerne, der skal vedligeholdes af ungdomsskolens projektklasse, kan udlånes til for eksempel skoleklasser.ing.