Udland

20 meldes dræbt i nye tyrkiske angreb mod PKK

Tyrkiet har for første gang siden fredagens kup gennemført luftangreb mod militante kurdere i Nordirak.

The Wider Image: On patrol with the Sinjar Resistance Units Foto: Reuters/Goran Tomasevic

The Wider Image: On patrol with the Sinjar Resistance Units Foto: Reuters/Goran Tomasevic

20 militante medlemmer af det forbudte kurdiske arbejderparti, PKK, er dræbt i et tyrkisk luftangreb i det nordlige Irak.

Det oplyser sikkerhedskilder til det statslige tyrkiske nyhedsbureau Anadolu.

Det er første gang, at Tyrkiet foretager luftangreb mod militante kurdere siden kupforsøget fredag.

Siden da er flere end 6000 tyrkiske soldater blevet anholdt, heriblandt over 100 generaler, skriver nyhedsbureauet dpa. Det svarer til omkring en tredjedel af alle generalerne i Tyrkiets væbnede styrker.

Tyrkiske styrker har siden juli sidste år bombet PKK i Nordirak, hvor organisationen har sit hovedkontor. Samtidig har tyrkisk militær optrappet angreb i det sydøstlige Tyrkiet, hvor kurderne er i flertal.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst