EMNER

200.000 nye træer i plantagerne i Thy

Flere løvtræer afløser de gamle sitkabevoksninger.

Her plantes løvtræer i Vilsbøl Plantage ned mod Nors sø, det nordligste ende af Nationalpark Thy. Skovarbejder Jens Jørgen Sørensen er en af dem, der har været i gang. Foto: Peter Mørk

Her plantes løvtræer i Vilsbøl Plantage ned mod Nors sø, det nordligste ende af Nationalpark Thy. Skovarbejder Jens Jørgen Sørensen er en af dem, der har været i gang. Foto: Peter Mørk

De mange mennesker, der glæder sig over de kolossale skovarealer, som ejes af Skov- og Natyrelsen Thy,kan godt begynde at glæde sig. De kommende år vil der nemlig rejse sig helt nye skove, som slet ikke kan sammenlignes med de nuværende store nåletræsplantager, hvor træerne mange steder står i snorlige rækker. Det fortæller klitplantør Thorkil Sørensen, der er den primære ansvarlige for udformningen af nye skovtyper, og han skønner, at der i første omgang skal plantes omkring 200.000 nye træer. De nye træer plantes på de store arealer, hvor man for omkring 50 år siden plantede sitkagraner, som siden på grund af stor luftfugtighed og megen nedbør har haft det godt i Thy. Men tiden er ved at rinde ud for de store sitkagraner, hvis naturlige vækstområde er barske forblæste øer ved Nordamerika ud mod Stillehavet. Der er dels alderen, som gør sitkagranerne hugstmodne, men i høj grad også billeangreb af jættebarkbillen, der i stort tal og med stor lyst kaster sig over de stoute graner, der har nedsat immunforsvar. Så lige nu er det et kapløb med tiden om at fælde træerne, mens veddet stadig er frisk og kan afsættes til fornuftige priser. - Vi har stadig meget travlt med at skove ikke kun de udgåede træer, men også øvrige arealer. Vi mangler nok 5 - 600 hektar, men samtidig er vi gået i gang med at plante nye bevoksninger, siger Thorkil Sørensen. De nye skovarealer er noget uvejrsomme med stubbe, rødder og kvas. Derfor vil de nye træer blive plantet med håndkraft med en slags let havespade. - Tidligere fjernede vi disse organiske materialer, men i dag skal de blive liggende. Da det kan være svært at plante i, laver vi en boring på en 60 - 80 centimeter i diameter og en let jordbearbejdning, så det er let at plante de nye træer. Men naturligvis kan vi ikke længere plante i lige rækker, siger Thorkil Sørensen. De nye skove kommer til at bestå af en mangfoldighed bestående af ædelgran, fyr, eg, bøg, spidsløn, lind, ask og douglasgraner. - Men omkring hvert areal laver vi desuden bræmmer på omkring 50 meter med en lang række buskearter. Denne bræmme er meget stabil og vil stabilere den øvrige skov. Men opgaven er at finde buske og træer, som passer sammen i de forskellige skovudviklingstyper, så skovene kan forynge sig, forklarer Thorkil Sørensen. Men det er sværere end som så, erkender han. - For hvordan styrer vi den nye skov. I tidligere tiders skove vidste vi altid, hvordan den ville udvikle sig. Det gør vi ikke nu. Vi må spekulere meget på at finde nye systemer og andre måder at få det overblik, vi havde tidligere, siger Thorkil Sørensen.