Naturvidenskab

200 år bliver de nok ikke

Hals Fiskeriforening fejrede i går 100-års jubilæum, men de færreste tror på hundrede mere

HALS:Det er præcis 100 år siden, at fiskerne i Hals stiftede deres fiskeriforening. Jubilæet er flot, men fremtidsudsigterne holder ikke helt den samme kvalitet. I styrehuset på kutteren "Hannedue" sidder Allan Nielsen, Ole Christensen, Erik Nielsen, Michael Vestergaard og Jesper Skov. Alle er de fiskere, og tilsammen udgør de bestyrelsen i Hals Fiskeriforening. I disse tider tales der meget om, at det er skidt at være fisker, men sådan har det ikke altid været. Tidligere var der op mod 50 fiskekuttere, der sejlede ud fra havnen ved Hals. I dag er det antal reduceret med to tredjedele. I Hals var fiskerne ellers stolte af, at de havde klaret sig indtil 90-års jubilæet uden, at det var nødvendigt med ophugning af skibe, men indenfor de sidste ti år har meget ændret sig for det hårdt ramte erhverv. Konstant bliver fiskeriet ramt af nye restriktioner, og på "Hannedue" har man svært ved at forstå den måde, som EU vil beskytte fiskebestanden på. Ganske vist er der færre fisk langs kysten, men sejler man længere ud på havet, findes de ifølge fiskerne endnu i rigt mål. Fiskerne er irriterede over hele tiden at blive beskyldt for, at have fiskearternes tilbagegang på samvittigheden. - Vi får hele tiden skyld for, at vi overfisker, men det er ikke derfor, at fiskene har problemer. Der er stort set ikke fisket ved kysten fra Frederikshavn til Mariager i 20 år, men der findes stadig ingen fisk området. Omvendt kan vi blive ved med at hive fisk op på de steder, hvor vi fisker hver eneste dag, og der kan ikke mærkes nogen forskel. Så kan det jo ikke skyldes overfiskning, siger Erik Nielsen, der mener, at landbrugets udledning af næringsstoffer bærer en stor del af skylden. - I dag er der kun en fjerdedel af de fiskere, som der var for ti år siden, fortæller Ole Christensen. Vind og vejr er vigtigt Selv om visse fiskearter er gået tilbage, mener man i Hals Fiskeriforening, at det ikke står helt så galt til, som man fra EU's side giver udtryk for. Fiskeriet påvirkes af vind og vejr, og vindretningen kan derfor ofte være bestemmende for, hvor mange fisk der kan findes af en bestemt art. Problemet er ifølge Allan Nielsen, at dem, der fastsætter kvoterne, tilsyneladende ikke er nok inde i denne påvirkning af fiskenes levevis. - Det virker som om, at de intet aner om vejr og strømforhold. For eksempel ved enhver fisker, at når der er østenvind og lavvande, så kan du fange masser af hummere. Men hvis der vestenvind i næste uge, så kan du ikke fange en eneste, og så må man jo bare håbe, at kvoterne ikke skal fastsættes der, siger Allan Nielsen. - Vi er jo de sidste, som ønsker at udrydde fiskene, for der er ingen, der har råd til at tage den sidste fisk. Erik Nielsen supplerer sin kollega. - De mangler noget indsigt i forholdene. Det svarer jo til, at der kommer en fra en anden planet, som skal lave en folketælling, mens Danmark spiller VM-finale i fodbold. Så er der jo heller ikke nogen mennesker på gaden, men hvis så Danmark vinder, bliver Rådhuspladsen fyldt op med tusindvis af mennesker. Kvoter og havdage er begreber, der hviler tungt på fiskernes skuldre. På baggrund af reguleringerne er det svært at tage de fisk med i land, som der rent faktisk fanges i netmaskerne. Sidste år havde Allan Nielsen sejlet længe ved den svenske kyst for at fange sild. Men udbyttet havde ikke været særlig godt. - Da vi var på vej hjemad, kunne vi pludselig se på ekkoloddet, at der var masser af fisk under os. Så vi smed nettene ud, og efter at have slæbt dem efter os i to timer, hev vi dem op. Vi havde fanget 60 tons brislinger, men dem havde vi ikke licens til at fange på det tidspunkt, så vi måtte smide dem ud igen. Vi kunne have tjent 65.000 kroner på den fangst, men i stedet lå der bare 60 tons døde fisk på havbunden, siger Allan Nielsen og ryster på hovedet. Hvis fiskene var blevet bragt i havn, var fangsten blevet konfiskeret, og oven i købet havde Allan Nielsen måttet aflevere en klækkelig bøde og retten til at fiske i en måned. Fiskere betaler gildet Jesper Skov, der også sidder i bestyrelsen, har absolut ikke forståelse for den måde EU regulerer fiskeriet på. - Der er ingen fornuft i systemet. Der bliver slået mange fisk ihjel, som slet ikke kommer i land. Hvis vi bare kunne få lov til at lande de fisk, som vi rent faktisk fanger, så kunne vi sagtens leve. Men det er, hvad der sker, når man sætter en griseavler til at føre fiskeripolitik, siger Jesper Skov, og hentyder dermed til EU's fiskerikommisær, Franz Fischler. Den danske regering får også hug for måden at agere på under formandsskabet. Fiskerne føler, at regeringen solgte ud af de danske interesser under topmødet i december. - Regeringen ville gerne have et godt topmøde, og så blev det os fiskere, der kom til at betale gildet, siger Jesper Skov. De konstante nedskæringer betyder, at fiskerne har svært ved at investere i nyt grej, for ingen ved hvilke fiskearter der rammes ved næste nedskæring. - Det svarer jo til, at en landmand skulle så sine afgrøder uden at vide, hvilke han må sælge til efteråret, siger Erik Nielsen. På baggrund af fiskernes bekymringer kan man undre sig over, at de stadig holder fast i fiskeriet. På trods af de dårlige tider ønsker ingen af de fem bestyrelsesmedlemmer dog endnu at trække kutteren på land. Jesper Skov er 37 år, og har fisket hele sit liv. - Jeg kan ikke andet end at fiske, så det ville kræve en enorm omskoling, hvis jeg ikke skulle fiske mere. Men når jeg ikke kan mere, så ender det nok med, at jeg står heroppe i rundkørslen i en orange kedeldragt. Det frustrerende er bare, at det ikke er på grund af mangel på fisk, at man går fallit, siger han. Erik Nielsen giver sig dog ikke uden kamp. - Man må jo bare kravle ind i ringen og tage et par omgange til. Det er trods alt sjældent, at der er nogle stillingsopslag, hvor de søger en gammel og nedslidt garnfisker til et godt og spændende job, siger han og tilføjer, at der jo til trods for alle bekymringerne, også endnu er glæder ved livet på de vuggende vover. - Der er jo stadigvæk intet som havudsigten, når solen er ved at stå op om morgenen. Den har de ikke fundet ud af at skære i endnu, smiler Erik Nielsen. I går aftes var der fest på Restaurant Havkatten i anledning af de 100 år, og ved den lejlighed skulle der ifølge bestyrelsen hverken være kvoter på vin eller øl.