200 år er skam ingen alder for en eventyrdigter

ALS:- Det er ikke noget, jeg er særlig stolt af, for det er ikke lige min stil, sagde H.C. Andersen, inden han - for anden gang - optrådte som rockmusiker for eleverne på Havbakkeskolen i Als. Rockmusikken er måske ikke lige, hvad man ville forvente, men sang og musik det er en af de metoder, skuespilleren Bjarne G. Nielsen benytter for at vise, at verdens mest berømte dansker har noget at sige til nutidens mennesker, store såvel som små.