200 besøgte Nørrehus

Der er stor interesse for at se resultatet af renoveringen af Nørrehus i Brønderslev.

Lejlighederne bliver klar 1. december. Foto: Bent Bach
Brønderslev 20. september 2011 13:01

Ejendomsmægler Peter B. Nedergaard fra Nybolig i Brønderslev fortæller, at op mod 200 kiggede inden for, da der var åbent hus. - Der var flere interesserede lejere, men nogen skal først have solgt deres eget hus, fortæller Peter B. Nedergaard, der nu skal i gang med at vurdere husene med henblik på salg. Der er 12 lejligheder i Nørrehus. De to er færdige, og kunne vises frem. De 10 resterende lejligheder bliver klar til 1. december. Peter B. Nedergaard håber at have fire-fem lejeaftaler på plads i løbet af et par uger. - Vi holder åbent hus igen, når resten af lejlighederne er færdige. Mange vil jo gerne se det færdige resultat. Ifølge Peter B. Nedergaard var mange af de besøgende overvældede over den flotte udsigt, der er ud over byen fra Nørrehus.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...