200 deltager i krolf-mesterskab
Nordjyske spillere mødes i Brønderslev

Så skal køller igen svinges. 200 spillere deltager i de åbne regionsmesterskaber i Krolf i Brønderslev på mandag. Arkivfoto: Kurt Bering
BRØNDERSLEV:200 krolf-spillere fra hele den nordjyske region dyster mandag 24. august i krolf på banerne ved Brønderslev-hallen.
Dansk Arbejder Idrætsforbund står for stævnet.
- I år bliver de to bedste spillere i dame- og herrerækken individuelt udtaget til DM, som holdes 26. september i Skanderborg, oplyser Jørn Knudsen fra DAI i Brønderslev.
Kampene begynder klokken 10.30 og arrangørerne forventer, at stævnet er slut og vinderne fundet klokken 15.30.
Alle kan deltage i de åbne individuelle regionsmesterskaber i Krolf.
Dansk Idrætsforbund har netop godkendt, at Dansk Arbejder Idrætsforbund må holde DM i den forholdsvis nye sportsgren. DAI har lige nu 142 krolf-foreninger i hele landet.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.