Erhverv

200 job på vej til Frederikshavn

Amerikansk ophugningsfirma etablerer sig på havnen

”Der er - også - plads til dig” står der på banneret bag havnedirektør Mikkel Seedorff Sørensen. Den invitation har det amerikanske ophugningsfirma Modern American Recycling Services nu taget imod. Arkivfoto: Peter Broen

”Der er - også - plads til dig” står der på banneret bag havnedirektør Mikkel Seedorff Sørensen. Den invitation har det amerikanske ophugningsfirma Modern American Recycling Services nu taget imod. Arkivfoto: Peter Broen

FREDERIKSHAVN:Det amerikanske selskab Modern American Recycling Services, der har specialiseret sig i ophugning af boreplatforme og skibe, etablerer sig på havnen i Frederikshavn i løbet af de næste par år.

Selskabet har netop skrevet kontrakt med Frederikshavn Havn. De nye aktiviteter forventes at skabe 150-200 job på havnen.

Aftalen er det første, konkrete resultat af den kommende udvidelse af havnen til 571 mio. kr., som havnen netop har indgået aftale med entreprenørfirmaet Per Aarsleff om at gennemføre.

Rykker ind i 2017

Moderne American Recycling Services har 40 års erfaring med ophugning af platforme og skibe, især fra den Mexicanske Golf. Virksomheden har hovedkvarter i Louisiana og har omkring 200 ansatte i hjemlandet.

Kontrakten mellem selskabet og Frederikshavn Havn omfatter en lejeaftale på et betydeligt areal på havnen samt en håndteringsaftale omkring det metalskrot, der produceres i forbindelse med ophugningsaktiviteterne.

Frederikshavn Havns adm. direktør Mikkel Seedorff Sørensen forventer, at Modern American Recycling Services rykker ind på havnen i løbet af 2017. Selskabet bliver dermed en af de første lejere på de nye baglandsarealer i havnen, der omfatter 330.000 kvm.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst