200 ord er en god huskeregel

KORT:Skriv kort, siger avisen. Kunsten at begrænse sig er en god huskeregel. Tænk blot på de stakkels rygere og madglade danskere, der ødelægger tilværelsen for sig selv, fordi de ikke kan begrænse sig. Det amerikanske månedsblad Det Bedste, der udkom fra 1946-2005, læste jeg regelmæssigt. Det blev jeg hånet for, fordi Det Bedste ikke var for godt. Hvis et budskab skal vurderes på mængden af ord, er man galt afmarcheret. Ordsproget siger nemlig, at "tale er sølv og tavshed guld." Jesus blev engang konfronteret med en kvinde grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud. De skriftkloge og farisæerne siger så til ham, at "Moses har påbudt at stene den slags kvinder; hvad siger du?" De retfærdige jøder ville stene kvinden, som loven påbød. Men Jesus tegnede blot i sandet med en finger. Da de gentagne gange spurgte ham om det samme, sagde han "den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende" og tegnede videre. Da de hørte det, gik de deres vej én efter én. Jesus sagde forresten også: "På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt." God idé - altså at fatte sig i korthed her i spalterne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste