200 udstillere klar til forårsmesse

Tv-bager Peter Ingemann er med, når bagekonkurrencen til Forbrugermessen forår 2013 løber af stabelen fra fredag til søndag.
AALBORG:En bagekonkurrence, en modelkonkurrence, et modeshow og foredrag af nogle at årets højdepunkter til Forbrugermessen forår 2013 i Aalborg Kongres & Kultur Center, der åbner fredag.
200 udstillere har meldt deres ankomst, og de vil tilsammen repræsentere de ni sektorer, messestandene er delt op i.
- Det har aldrig været større, lyder det fra pressechef Susanne Kabel.
Igen i år vil der være masser af muligheder for at få inspiration til hus, have, rejser, tøj og mad. Og på scene vil der være oplevelser, hvor der i løbet af de tre dage vil være hele 60 indslag.
Blandt dem vil være Bagerelever fra Food Tech College, der bager hele dagen, foredrag om personlig indretning, Christina Hembo fra Christina Watches, de nyeste fjernstyrede trends, tøjmode og meget mere.
Messen åbnes officielt fredag 8. marts klokken 10 af Thailands ambassadør i Danmark, Ms. Vimon Kidchop, og der vil som sædvanlig også være taler af borgmester Henning G. Jensen og direktør Ernst Trillingsgaard.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.