2000 flere ledige i august

København, torsdag /ritzau/ Arbejdsløsheden steg med 2000 personer fra juli til august. Det bringer den gennemsnitlige ledighed op på 169.900 personer eller 6,1 procent af arbejdsstyrken. Dermed er ledighedskøen vokset med næsten 25.000 personer indenfor det seneste år, og økonomerne forventer, at tallet vil stige med yderligere 10.000-15.000, inden nytår. Der er dog ingen grund til at slå alarm, understreger de. Senioranalytiker i Nordea, Jes Asmussen, betegner den relativt beskedne stigning i ledigheden fra juli til august som en positiv overraskelse. - Vi havde forventet, at arbejdsløsheden ville stige til 6,2 procent. Set i det lys er det positivt, at ledigheden ikke er vokset med mere end 2000 personer i august. Ser vi på udviklingen over de sidste 12 måneder må vi dog konstatere, at det danske arbejdsmarked stadig er mærket af den økonomiske nedtur. Ledigheden er steget med 24.900 personer, og vi er ikke overbevist om, at virksomhederne er færdige med at tilpasse sig den lavere økonomiske aktivitet endnu, siger Jes Asmussen. Nordea forventer, at ledigheden først topper omkring 180.000-185.000 ledige, inden den stagnerer igen i 2004. Hos kollegerne i Danske Bank er man en anelse mere optimistiske. Her skønner man, at ledigheden vil stabilisere sig omkring 175.000-180.000 ledige. - Vi skal gennem nogle triste måneder endnu, hvor ledigheden vil få yderligere et hak opad, men der er ingen grund til at blive skræmt. Den svage udvikling i dansk og international økonomi i årets første seks måneder har måske nok øget bekymringen for, at den nuværende krise var af mere permanent karakter end forventet. Men det er ikke slået igennem på privatforbruget, der tværtimod er på vej opad, og det er et meget positivt tegn, siger Steen Bocian fra Dansk Bank. Cheføkonom Bo Overvad fra Svenska Handelsbanken hæfter sig især ved, at antallet af ledige opsagt af arbejdsgiveren faldt fra juli til august. Økonomerne ser med spænding frem til tallene for september, som de forventer vil give et mere præcist billede af ledighedsniveauet, end de tre sommermåneder, hvor tallet har været kunstig lavt. Det skyldes, at mange nyledige har holdt sommerferie med feriepenge optjent hos deres tidligere arbejdsgiver, og derfor hverken har modtaget dagpenge eller feriedagpenge, som er grundlaget for Danmarks Statistiks tal. I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer man, at der reelt er blevet 4000-6000 flere ledige over sommeren end den officielle ledighedsstatistik viser. Ferieeffekten er også en af forklaringerne på, at stigningen i ledigheden for hele 2003 nu rent faktisk ligger under skønnet i regeringens seneste prognose. Men selv hvis man tager højde for ferieeffekten og kalkulerer med en markant stigning i ledigheden i de kommende måneder, er der ingen grund til at slå alarm og kræve yderligere finanspolitiske lempelser, fastslår Steen Bocian. - Tingene skal sættes i perspektiv. Hvis arbejdsløsheden stabiliseres omkring 180.000 ledige er det stadig et meget lavt niveau i forhold til det, vi ser i de øvrige europæiske lande, siger Steen Bocian. Tallene fra Danmarks Statistik viser, at den voksende arbejdsløshed har ramt alle aldersgrupper. Det er gået hårdest ud over aldersgruppen 40-49 år, der har oplevet en stigning i ledigheden på 20,3 procent, mens de 50-66-årige er sluppet billigst med en stigning på 13,7 procent. Det er dog fortsat de 25-29 årige, der med en samlet ledighedsprocent på 8,0 har den højeste arbejdsløshed. Antallet af aktiverede i AF-regi steg fra 23.900 i juli til 28.900 i august. Det er dog stadig væsentligt færre end de 37.300, der var i aktivering for et år siden. I samme periode er antallet af efterlønsmodtagere steget fra 171.200 til 180.100. /ritzau/