EMNER

2000 nordjyder støttede overvægtige børn

21.211 friske vandrere fik masser af frisk luft og motion, da de i går deltog i julemærkemarcherne rundt om i landet.

I Aalborg, Hobro, Hjørring, Frederikshavn, Skagen og på Læsø pakkede tilsammen 2055 børn, unge og ældre sig ind i varmt tøj og gik en tur i det fine vejr for at støtte julemærkehjemmene, der hjælper overvægtige børn med at smide overflødige kilo. I Aalborg satte marchen rekord med 777 deltagere, men i Hobro, hvor ét af julemærkehjemmene ligger, var der næsten ligeså mange personer (740), der havde fundet traveskoene frem. Formand for julemærkemarchen Erik Romlund forventer, at årets marcher giver et overskud på omkring 400.000 kr. foto: michael bygballe