2000 pakker gratis smør til nordmænd

Karl Christian Lunden fra slagter Winther i Hirtshals uddeler gratis smør i Oslo og Kristiansand.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Karl Christian Lunden fra slagter Winther deler gratis smør ud i Norge. Arkivfoto: Kurt Bering

Er der danskere, nordmændene kender, er det H. C. Andersen og slagter Winther i Hirtshals. Og sidstnævnte bliver ikke mindre kendt, når han fredag i Oslo uddeler 1000 pakker smør fra Ryå Mejeri gratis og senere også tilgodeser de smørhungrende nordmænd i Kristiansand med 1000 pakker gratis smør. Smør efterlyst i TV2 TV2s Go' Morgen Danmark har skaffet 1000 pakker smør og efterlyste i morgenprogrammet onsdag en chauffør til at bringe dem op til nordmændene. Karl Christian Lunden fra slagter Winther i Hirtshals meldte sig og besluttede samtidig, at han ville fordoble smørtilbuddet. Nordmænd, der kommer ind med Colorlines færger til Hirtshals har siden weekenden nærmest tørlagt slagter Winther og Super Brugsen i Hirtshals for smør. Hoppede med på gimmick Smørmanglen i Norge skyldes mindre mælkeproduktion efter en våd sommer med dårlig foderkvalitet. Det har fået nordmændene til at hamstre smør i Danmark. - Jeg hoppede straks med på Go' Morgen Danmarks gimmick med smørturen til Norge, fortæller Karl Christian Lunden til NORDJYSKE. Nordmændene er gode kunder i forretningerne i Hirtshals, og kan vi gøre noget, skal de ikke komme til at mangle smør til brødet, siger Karl Christian Lunden, der har brugt det meste af onsdagen på at få toldtilladelserne igennem.