2000 så Aars-juniorer vinde Thy-cup

De tog til Thy og vandt turneringen - Aars HKs herrejunior, der i den kommende sæsonhalvdel debuterer i junior-divisionen.
Håndbold 3. januar 2007 05:00

AARS: Aars HKs herrejunior har selvtilliden i orden før den forestående debut i juniordivisionen i håndbold. Holdet, der efter et forrygfende efterår sikrede sig oprykning hertil, har netop vundet Thy-cup. I indledende pulje vandt Aars alle 3 kampe over henholdsvis TSV Owschlag, Rødovre og VHC, og derefter var Aars klar til A-mellemrunden. Der skulle man igen spille 3 kampe, hvor 1 og 2 gik videre til semifinale om eftermiddagen. Først mødte Aars Insel Usedom og HSG S Weterrönfeld 1 som begge blev overvundet. I sidste mellemrundekamp var modstanderen Brabrand 1. Det blev den eneste kamp Aars tabte, men holdet var alligevel klar til semifinalen, hvor Aars mødte Herning/Hauge 1. Kampen var særdeles spændende og jævnbyrdig og først i overtiden, hvor der blevet golden goal, vandt Aars og var klar til finalen, der stod mod Thisted 1. Finalekampen blev spillet i Thy-hallen, der var fyldt op med ca. 2000 tilskuere. Kampen bølgede fra starten frem og tilbage, men Aars fik overtaget og tog kontrollen. Jonas Haslev stod en rigtig god kamp i målet, og med en storspillende Nikolaj Thyrrestrup i front vandt Aars kampen 26 - 23. Samme Nikolaj Thyrrestrup blev i øvrigt kåret som finalens fighter.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...