2009

Aristoteles (384-322 f.v.t.) var manden, der viste mennesket, at det kan vælge at leve efter bestemte dyder og ikke blot egne behov. I 2009 vil han og dyderne komme til ære og værdighed, og det kan lede os til en større lykke end blot vores egen, nemlig lykkefølelsen, eudaimonia, ved at være den gode borger.

Aristoteles (384-322 f.v.t.) var manden, der viste mennesket, at det kan vælge at leve efter bestemte dyder og ikke blot egne behov. I 2009 vil han og dyderne komme til ære og værdighed, og det kan lede os til en større lykke end blot vores egen, nemlig lykkefølelsen, eudaimonia, ved at være den gode borger.

Det kan være, det lyder lidt for kedeligt og støvet, at det lugter langt væk af oldævl og ord, der er så gammeldags, at de ikke kan begribes sådan en nudansk vintermorgen, og da slet ikke på en søndag lige efter jul. Men vil man forberede sig på det år, der kommer, gør man klogt i at gribe ned i den dybe lærdom hos den klogeste af de kloge, den græske filosof Aristoteles. Ham, der vel må siges at have betydet allermest for den måde, vi har indrettet alle de vestlige samfund på. Det er ham, der kan vise os, hvad det er, der kommer til at styre det år, vi går ind i på torsdag. For det bliver et dydernes år. Efter at have set dødssynden over dem alle, selveste griskheden, slå bunden ud af enhver moral og selv nordjyske banker, vil vi vende os om og få øje på dyderne. Se nøje på dem og forsøge at leve op til dem. Vi vil kræve det af vores politikere til årets to valg - til Europaparlamentet og Kommunalvalget, og vi vil lede efter dem i de varer, vi køber, de venner, vi ser og de job, vi søger. Vi vil hæge om dyderne, som vi i Aristoteles’ optik kan vælge til, og som gør os til borgere i et samfund af mennesker med hinandens bedste for øje i stedet for blot mennesker med drifter og følelser og ønsker om at fornøje os selv. Vi vil prøve at fremmane dem alle på ny. Visdom, retfærdighed, mod og selvbeherskelse, som i det gamle Grækenland. Og vi vil jage de næste, kristne tre: Tro, håb og kærlighed. Selv om det ikke lykkes os at hitte dem hver gang, vil det være jagten på dem, der driver os igennem de næste 12 måneder. - Det vil ske, det er jeg sikker på, siger manden, der herhjemme er at regne for eksperten udi de syv dødssynder, forhenværende biskop over Roskilde Stift, Jan Lindhardt, 70. Han har endog skrevet en ofte debatteret bog om dem, fordi han mener at kunne se, hvordan de er gået fra at være synder til at blive mål for mennesket. Indtil nu. - Med finanskrisen og de store sager om svindel og bedrag både herhjemme og i USA, får vi vist den værste og mest komiske side af griskheden. Vi ser med al tydelighed, hvor latterligt det er at være så grisk. Når vi tages rundt i Stein Baggers sommerhus, udstilles den rene ugudelighed. Enhver kan se, at man end ikke kan have tid til at nyde al den overflod. Det bliver, ja, latterligt. Jan Lindhardt synes derfor “et eller andet sted”, at de økonomiske slag gør os godt. Det gør “urimeligt” ondt på nogle, men på samfundet som sådan, på borgernes syn på sig selv, kan det være godt. - Alle har jo de senere år været frygteligt fristet af friværdien, konstaterer han uden undren. For vi bærer alle de syv synder i os, også griskheden, og kan fristes, men “det mentale gok” har været hårdt nok til at virke, mener Jan Lindhardt. - Jeg er ikke sikker på, hvor længe slaget vil have effekt, men nogle år vil det vare - som det gjorde efter Anden Verdenskrig, hvor griskheden først for alvor fik fat igen i løbet af 1960’erne. Men vi vil vende tilbage til den, lyder det lakonisk fra manden, der ikke har de store forhåbninger om, at vores fokusering på dyderne vil sætte sig til en permanent tilstand. - Nej, jeg tvivler ærligt talt, lyder det. Ikke engang tidens store emne, klima, der ellers passer perfekt til årets spot på dyderne, vil give varige forbedringer i den vestige borgersjæl, forudser han. Trods topmøde i København og en ny amerikansk præsident, Barack Obama, der også har sat det på dagsorden, vil det nemlig være glemt få uger efter. - Og det vil pressen være medvirkende til. Jeres konstante søgen efter en ny sag gør det svært at bevare koncentrationen om de større linier. I har meget større betydning, end I aner. I styrer den fælles opmærksomhed, og når I jager fra den ene sag til den anden, så glemmes dyderne. De bliver væk. Jan Lindhardt er ikke den store jubeloptimist på menneskehedens vegne, men ser alligevel en styrke i, at vi forsøger at fokusere på dyderne. - Bestemt, det kan ikke andet end være godt, at vi ser på dem og prøver at åbne os mere overfor hinanden. Man kan vel håbe, siger Jan Lindhardt. Fremtidsforskeren Marianne Levinsen ser lidt mere prosaisk på sagerne end præstestanden, men hun når frem til samme konklusion på året, der kommer. Anstændighed igen - Selv de, der tænker som et regneark, har forstået, at det ikke længere er nok at se på pengene og det praktiske. Nu vil vi altså se efter, om det er ordentlige mennesker, vi har overfor os. De skal have rent mel i posen, siger forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk - Center for Fremtidsforskning. De skal være retskafne? - Ja, det er den slags lidt gammeldags ord, der kommer frem i år. Ifølge Marianne Levinsen vil vi i 2009 godt turde tale om etik og moral, bruge de lidt store ord, og vove at se os selv som borgere ikke blot som os selv hver især. - Selvfølgelig fortsætter den selvoptagethed, der i 2008 især har vist sig ved en større optagethed af religion, ikke den fælles, men den, vi hver især vælger. Den må gerne være til at overskue i denne urolige verden, så derfor vil mange også næste år vælge kroppen som deres tro. Men vi vil ikke flashe os selv og vores meritter så meget som før, slet ikke den nye firhjulstrækker. Den er jo til grin nu. I stedet vil vi gerne vise, at vi tænker os om, at vi bruger hovedet. Mens 2008 var et år med ens egne følelser i front, NORDJYSKE døbte det endog hjertets år ved nytårstide sidste år, så bliver det kommende år mere et tankens år, mener Marianne Levinsen. - De mentale skift, der sker med f.eks. finanskrisen, er meget markante. Og det er et kollektivt skift. Ingen af os kan sige os fri, hvor gerne vi end ville være noget særligt, fastslår hun. - Det er langt fra kun viden, som flytter os. Fornemmelser er mere effektive til det, tilføjer hun. Den kommende tids fokus på dyderne kan dog risikere at få svært ved at dokumenteres, modreaktionen vil være stærk. - Vi vil opgive ind imellem. Simpelthen sige fra: Når nu de der fair-trade varer alligevel ikke giver bønderne i Afrika bedre vilkår, så kan jeg lige så godt købe det billigste... Vi vil gang på gang opleve, hvor svært det er at gennemskue, om firmaer lever op til dyderne, at vi tænker, at så kan det sgisme også være lige meget. Vi ved godt, det er forkert, men vi kommer til det alle sammen. For sociologen, forfatteren, debattøren, direktøren med meget mere Henrik Dahl, er dydernes genkomst et godt tegn. - Jeg er optimist, verden er blevet bedre, det går fremad, fordi vi har de gode samtaler i samfundet. Og dem får vi flere af i det år, der kommer, forudser han. En af dem vil handle om dyderne, der er en mental omstilling på vej, som de vil være medvirkende til. - Vi har netop set, hvordan vores kapitalistiske system er godt til at skabe vækst og velstand, fordi det får den enkelte til at yde til sit eget bedste. Men det kan ikke i sig selv kan kreere den bæredygtighed, vi kan se er påkrævet. Den kræver en fælles indsats i den helt store skala - det er ikke nok at skifte el-pærerne ud, der skal bygges jernbaner, forklarer Henrik Dahl, direktør i rådgivningsfirmaet Explora. At svinge sig op til at tænke i den store skala kræver besiddelse af borgerens dyder. Tager vi dem alle på os? - Nej, vi har jo arbejdsdeling i et demokrati. Vi har valgt politikerne til at tage sig af den store skala, men i år vil vi kræve flere dyder af dem, helt sikkert. Nogle vil vise det med krav om regler, andre på andre måder. Men staten vil som sådan få forstærket det comeback, der er begyndt her i det sene efterår med finansreguleringerne, siger Henrik Dahl. - Klima- og miljøproblemerne kan blive den fælles sag det kommende år, den kan redde regeringen nogle point, hvis den vover at tage den på sig og gøre den til et fornuftens projekt. Det er den slags, vi gerne vil høre nu, uddyber han. Fornuften vil få gode kår den kommende tid, og vi skal ikke forvente de store armbevægelser. Sindigheden vil sejre, den grundige forberedelse, men meget tydeligt kombineret med intuitionen, respekten for det, der ikke kan måles, men alligevel har umådelig stor værdi. - Vi vil ikke se revolutioner i år, men tonsvis af små forandringer, så vil alle tages med i forbedringen af samfundet. Det vil stå klart det kommende år, siger Henrik Dahl. Landets førende stylist, Liv Barfoed, ler, da hun hører hans ord. - Jeg ville have sagt det samme om det tøj, vi kommer til at gå i! Sådan bliver det nemlig. Lækkert og ordentligt, gerne økologisk, selv om vi synes, det er lidt for meget, lidt for politisk korrekt, så vil vi gøre det, for vi synes faktisk, der er nødvendig. Kan man se dyderne i tøjet? - Ja, det synes jeg, man kan, men nu er det jo sådan med dyder, at dem kan man ikke påduttes. Dem har man i sig selv. Det samme gælder ens tøjstil, forsikrer Liv Barfoed, der trods dydernes år ikke forudser en revival til den græske kjortel, chiton. Og dog. - Jo, det kunne da være flot. Prøv det da nytårsaften!