Skolevæsen

2010 - et opvarmningsår for skolen

For folkeskolen begyndte 2010 med at statsministeren i sin nytårstale sagde at vi skal turde stille større krav til folkeskolen når den er en af verdens dyreste:...

... "Jeg har derfor inviteret alle skolens interessenter - lærere, elever, forældre, uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer og faglige organisationer - til en særlig Marienborg-uge om fire uger for at indlede et 360 graders eftersyn af den danske folkeskole." I løbet af året fik dette initiativ tre vigtige følger. Det blev for det første mere og mere tydeligt at den globale økonomi kræver at skolen bliver bedre. Uddannelsespolitikken er blevet en vigtig del af velfærdspolitikken. Lykkes uddannelsen ikke i Danmark, bliver vi både fattigere og dumme. For det andet tog et rejsehold af skolekyndige, bl.a. to lærere og en skoleleder, rundt til skoler og kommuner i landet. De kom så med 10 anbefalinger. For det tredje gik der til sidst valgkamp i det hele, og debatten endte useriøst. Men først om rejseholdet. Ideen med dette rejsehold var rigtig god. Studerer man nemlig hvordan andre lande har prøvet at gøre deres skoler bedre, er det slående hvor mange steder bureaukrater og skrivebordsteoretikere har fået lov til at lave nogle ensidige planer. Disse planer inddrog ikke lærere og skoleledere, og de satsede snævert på at konkurrence, stærk ledelse og test i sig selv ville gøre tingene bedre. Det er gået galt de fleste steder. Rejseholdet kom med 10 fornuftige anbefalinger som bygger på noget man har ret stor sikkerhed for virker: Lærere og ledere skal videreuddannes, vi skal forske mere i hvad der virker i undervisningen, målene i fagene skal være få og klare, hver skole skal årligt skrive en rapport om sine resultater, færre elever skal isoleres i specialklasser, skolerne skal have større lokal frihed, og de skal være større. Men, men, men, så gik der valgkamp i det hele, og pludselig handlede det kun om, hvorvidt der måtte være 28 eller 29 elever i hver klasse. Altså en enkelt del af det samlede forslag. Alle kan vel godt se at det er bedre at den enkelte skole selv afgør om den vil have to klasser med 14 og 15 elever i hver, eller om den vil have et stort hold i nogle timer og to hold i andre timer, f.eks. til praktisk sprogundervisning eller forsøg i naturfag. Men på den anden side er det også nemt at forstå dem der forudser at kommunernes dårlige økonomi kan tvinge dem til at lave meget store klasser for at spare penge. Denne problemstilling taler for at staten garanterer alle skoler et årligt beløb per elev, som er stort nok til at der kan holdes god skole. Altså et taxameter. Det vil lægge op til større selvstændighed og ansvarlighed på hver skole. Og der er belæg for at skoler der får et taxameter effektiviserer for omkring 500 kr. per elev om året. Når vi har haft et valg, kommer alle de store partier til at forholde sig til rejseholdets anbefalinger i stedet for at bruge tid på nem vælgergevinst ved at sige 28 i stedet for 29. Man må håbe at et meget stort politisk flertal i Folketinget så kan samles om en ny folkeskolelov. Et stort flertal vil nemlig være et klart signal til skoleledere og -lærere om at også danske børn skal uddannes bedre, og uden lærerne og skoleledelserne kan det ikke lykkes. Søren Hindsholm (s@hindsholm.dk) er rektor på Nørresundby Gymnasium og HF (www.nghf.dk).