2012 blev et stormfuldt år for Danske Bank

Fyringsrunder, en ny abonnementsmodel og lukning af en lang række kasser har fyldt for Danske Bank i årets løb

2012 blev et stormfuldt år for Danske Bank

Eivind Koldings første år i spidsen for Danske Bank har været turbulent. Her er et udpluk af de sager, som har fyldt i det seneste år:

* Banken kom for alvor i offentlighedens søgelys i forbindelse med den nye storstilede reklamekampagne New Normal, som skulle pudse bankens image af oven på finanskrisen, men som efter kritikeres mening havde stik modsatte effekt.

* Kampagnen er massivt eksponeret i de danske medier både som reklamefilm, på nettet og i aviserne. Den består blandt andet af en række billeder af kvinder, der kysser, en handicapløber med kunstige ben og stenkastende demonstranter.

* Især bankens brug af den antikapitaliske Occupy Wall Street-bevægelse vakte kritik, og i slutningen af november trak banken dele af kampagnen tilbage.

* I oktober bekendtgjorde Danske Bank planerne om at lukke kassen i 131 filialer landet over, så der nu kun er 55 traditionelle bankfilialer tilbage.

* 2012 stod også i fyringsrundernes tegn for Danmarks største bank, som samlet skal skille sig af med 2000 medarbejdere inden 2015.

* 2013 var ikke mange dage gammel, før Danske Bank igen var på banen med et kontroversielt nyt tiltag. En ny abonnementsmodel betyder, at det fremover skal koste penge at have en almindelig lønkonto i banken. Det er dyrest for kunder med færrest engagementer i banken.

* Tiltaget har vakt politisk opstand, ligesom meningsmålinger har vist, at mange af bankens kunder overvejer at skifte bank.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst