2021 kan blive rekordår for pesticidfund i drikkevand

Der er blevet fundet pesticidrester i 63 procent af indberettede analyser fra drikkevandsboringer i Danmark.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding mener, at drikkevandet er for vigtig en ressource til, at man gambler med den. (Arkivfoto)

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding mener, at drikkevandet er for vigtig en ressource til, at man gambler med den. (Arkivfoto)

KØBENHAVN:I årets første otte måneder er der fundet pesticidrester i 63,1 procent af de 1355 indberettede analyser fra aktive drikkevandsboringer i Danmark.

I 14 procent af prøverne er grænseværdierne overskredet.

Det oplyser Danmarks Naturfredningsforening på baggrund af et dataudtræk fra GEUS-database Jupiter, som er en landsdækkende boringsdatabase.

- Det er rigtig, rigtig meget, at fund af pesticidrester er så hyppige i grundvandet. Det er ekstremt alarmerende, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

I hele 2020 blev der fundet pesticidrester i 51,8 procent af målingerne. I 2016 var tallet 25,2 procent.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at 2021 kan blive et rekordår for fund af pesticider i drikkevandet.

Grunden til, at der i disse år findes en del flere pesticidrester i det danske drikkevand, er, at man i de seneste år er begyndt at analysere en række nye stoffer.

- Man har anerkendt, at man har undervurderet problemet, og man har erkendt, at man skal undersøge for flere stoffer. Vi kan se, at problemet er langt større, end vi troede, siger Maria Reumert Gjerding.

Hun fortæller, at vandværkerne råber vagt i gevær, hver gang de finder pesticidrester i vandet.

- Det er jo helt enestående for Danmark, at vi bare kan tænde for vandhanen, og så får vi vores grundvand, som ikke er kemisk renset og behandlet med alt muligt. Det er den ressource, vi skal sørge for at passe på, siger hun.

Hun fortæller, at Dansk Naturfredningsforening har et bud på at løse udfordringen.

- Vi kender de områder, hvorunder fremtidens drikkevand dannes. Det handler om at forbyde enhver form for sprøjtegift på de arealer, siger hun.

Hun fortæller, at det handler om omkring 200.000 hektar jord og medgiver, at det er meget.

- Enten skal man dyrke økologisk, hvis man opererer på de områder, ellers skal man opkøbe de områder og udlægge dem til natur.

Hun opfordrer miljøminister Lea Wermelin (S) til at komme på banen og tage håndfaste midler i brug.

I en skriftlig kommentar siger ministeren:

- Når vi danskere åbner for vandhanen, kan vi trygt drikke vandet, og sådan skal det også være for de næste generationer. Så jeg finder det bekymrende, at vi finder nye stoffer og rester af sprøjtemidler i vores grundvand.

- Det viser et tydeligt behov for at styrke kontrollen og beskyttelsen af vores drikkevand. Det er også derfor, vi tester grundvandet for markant flere stoffer, end man nogensinde har gjort før, og jeg har sat gang i en kortlægning af udfordringer for vores grundvand.

- Derudover skal vi snart forhandle en ny pesticidstrategi, og her er jeg optaget af, at der er tryghed om vores drikkevand.

Mandag aften faldt en landbrugsaftale støttet af et bredt politisk flertal på plads.

I den er der ambition om at udtage 100.000 hektar landbrugsjord, der kan gives tilbage til naturen.

Det er dog endnu ikke besluttet, hvilke områder det bliver, og derfor vides det ikke, om det kommer til at have indflydelse på grundvandet.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.