21-årig kvinde voldtaget

To kvinder er blevet voldtaget i samme baggård i Aalborg på to uger

En 21-årig kvinde blev voldtaget i en baggård på Boulevarden i Aalborg lørdag morgen. Foto: Michael Bygballe

En 21-årig kvinde blev voldtaget i en baggård på Boulevarden i Aalborg lørdag morgen. Foto: Michael Bygballe

AALBORG:En 21-årig kvinde blev voldtaget i en baggård på Boulevarden i Aalborg tidligt lørdag morgen.

Kort før kl. 05 dukkede den unge kvinde op på politigården i Aalborg, hvor hun fortalte, at en mand havde begået fuldbyrdet voldtægt mod hende i baggården til Boulevarden 27, oplyser vagtchef Aage Pedersen fra Nordjyllands Politi.
- Kvinden er temmelig oprevet over det, der er sket, siger Aage Pedersen.
Den 21-årige var på vej hjem fra Jomfru Ane Gade, da hun blev stoppet af gerningsmanden.

Voldtægt samme sted for nylig

Efter anmeldelsen blev den 21-årige blev undersøgt på Aalborg Sygehus, og i formiddag blev der foretaget tekniske undersøgelser på gerningsstedet.

For to uger siden modtog politiet også en anmeldelse om voldtægt samme sted, og noget tyder på, at der kan være tale om den samme gerningsmand.
- Beskrivelsen af gerningsmanden fra voldtægten i morges passer med beskrivelsen af gerningsmanden fra tidligere, siger Aage Pedersen, som ikke ønsker at komme ind på, hvilke tekniske spor politiet undersøger, og om man forventer en snarlig anholdelse af gerningsmanden.

Spor kan fælde gerningsmand

Hvis der er tale om den samme gerningsmand, er der flere måder, som politiet kan slå det fast på.

Tidligere i år blev en somalisk dreng dømt i to voldtægtssager, den ene drejede sig om voldtægt af en 10-årig pige i Gullestrup ved Herning.
Fingeraftryk på en pakke kondomer fældede drengen i Gullestrup-sagen og samtidig kædede dna-spor ham sammen med en voldtægtssag fra Herning.
I sagen om Amagermanden, der sidste år blev idømt en livstidsstraf for to drab og en stribe voldtægter, lagde man blandt andet vægt på at fremgangsmåden ved de forskellige voldtægter var ens.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.