21-årig skyldig i hadeforbrydelse mod transseksuel

En 21-årig mand er kendt skyldig i et overfald med en hammer mod en transseksuel på grund af tøjet.

21-årig skyldig i hadeforbrydelse mod transseksuel

En 48-årig transseksuel gik klædt som kvinde i rød kjole, og det fik en 21-årig mand til at slå hende i hovedet med en hammer, så hun fik kraniebrud 4. juni i år.

Det slår Københavns Byret fast onsdag, hvor den 21-årige er kendt skyldig i forbrydelsen, der skete på Københavns Hovedbanegård, skriver tv2.dk.

- Vi finder, at motivet var, at den pågældende gik klædt som kvinde, sagde dommer Mikael Kragh ifølge tv2.dk.

Den 21-årige slog kvinden en gang i hovedet, men slaget var så hårdt, at hun sank sammen på stedet.

Den skyldige i den såkaldte hadeforbrydelsen har erkendt i retten. Man han har tidligere forklaret, at han slog den 48-årige, fordi hun kaldte ham "møgperker".

Kvinden afviste dog pure den udlægning og sagde, at der ingen kontakt havde været mellem de to før slaget med hammeren.

Retten mener, at den 21-årige løb efter den transseksuelle og slog hende ned. Der er typisk tale om 50 procent hårdere straf, hvis motivet er hadeforbrydelse.

Der ventes dom i sagen senere onsdag.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst