Vold

21-årig stukket ned i træningscenter

Mand er uden for livsfare efter overfald i Frederiksværk. Ifølge politiet er overfaldet ikke banderelateret.

HELSINGØR:En 21-årig mand blev tirsdag eftermiddag stukket ned i Fitness World i Frederiksværk.

Politiet fik omkring klokken 15.40 flere anmeldelser om overfaldet.

- Det viser sig, at han har stiklæsioner, men han er ikke i kritisk tilstand, siger vagtchef Jakob Tofte fra Nordsjællands Politi.

Han kan ved 18.30-tiden ikke sige noget nærmere om, hvad der gik forud for overfaldet.

- Vi har stadig flere forskellige vidner, vi skal tale med, forklarer han.

Efter overfaldet stak gerningsmanden af, og et større område omkring Fitness World er først på aftenen stadig afspærret, mens politi og hunde leder efter spor.

Politiet har ikke fundet gerningsvåbnet, der kan være en kniv eller en anden spids genstand. Heller ikke motivet kan man sige noget om.

- Men der er intet, som tyder på, at det skulle være banderelateret, siger Jakob Tofte.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst