21 danske firmaer i søgelyset

Uvildig FN-rapport afslører massiv bestikkelse i hjælpeprogram i Irak - DI kritiserer rapporten

KØBENHAVN:Udenrigsministeriet fralægger sig ethvert ansvar i forbindelse med skandalen omkring FN-programmet olie-for-mad. - Udenrigsministeriet har i sin rådgivning af dansk erhvervsliv løbende gjort danske virksomheder opmærksom på, at al handel med Irak skete under forudgående godkendelse af FN's daværende sanktionskomité i New York, og det vidste de danske virksomheder, understreger Udenrigsministeriet i en skriftlig kommentar til den 623 sider lange rapport, som FNs uvildige undersøgelseskommission offentliggjorde torsdag. 21 danske virksomheder er hængt ud i rapporten som nogle af de mere end 2253 globale virksomheder, der angiveligt betalte returkommission til diktator Saddam Husseins regime eller hans agenter i strid med FN-sanktionerne. - Virksomhederne vidste også, at omgåelse af godkendelsesproceduren ville være en overtrædelse af dansk lovgivning, og at en sådan overtrædelse kunne medføre straf, påpeger ministeriet. De 21 danske virksomheder er havnet i søgelyset for at have udbetalt bestikkelse eller returkommission til Saddam Husseins regime i Irak i forbindelse med FN's humanitære program olie for mad. Undersøgelseser foregået under ledelse afaf USA's tidligere centralbankchef Paul Volcker. Chefkonsulent i Dansk Industri Marianne Castenskiold siger, at selvom virksomhederne er omtalt i rapporten er det ikke ensbetydende med, at virksomhederne har begået noget strafbart. - Dette kan alene afgøres af danske domstole. Det er derfor op til de danske myndigheder, om rapporten indeholder oplysninger, der kan føre til, at politiet kigger nærmere på nye sager, siger Marianne Castenskiold. Grundfos: intet nyt Pumpekoncernen Grundfos har erkendt at have overfaktureret handlerne med Irak og er sigtet af Bagmandspolitiet. Af den nye liste fra undersøgelseskomiteen står Grundfos opført med seks kontrakter. Koncernbestyrelsesformand i Grundfos Niels Due Jensen siger, at rapporten ikke rummer nyt i forhold til tidligere om Grundfos. - Vi har kun haft mulighed for at skimme FN-rapporten, men så vidt vi kan se rummer den for Grundfos ikke nyt i forhold til, hvad vi selv tidligere har oplyst. Vi har det godt med, at vi selv opdagede sagen i maj 2004 og allerede dengang underrettede såvel danske myndigheder som FN og i øvrigt tog de konsekvenser, der følger af vores etiske regelsæt, siger Niels Due Jensen. Rapporten sætter stærkt fokus på de standardkontrakter, der indeholder den såkaldte "after sale service" og mener, at den er en mulig overtrædelse af sanktionerne. Men den har både FN og de danske myndigheder hele tiden haft kendskab til uden at gribe ind. - Ikke desto mindre har denne form for betaling været almindelig kendt i både FN-systemet og hos de danske myndigheder, fordi den er fremgået af de godkendte kontrakter, siger chefkonsulent i Dansk Industri Marianne Castenskiold, der fastslår, at virksomhederne på den baggrund har handlet i god tro. I visse tilfælde er varerne overfaktureret, og i stedet for ekstra service efter handlen, ønskede irakerne ofte at få udbetalt pengene i stedet. FN vidste det Koncernbestyrelsesformand i Grundfos Niels Due Jensen hæfter sig ved, at mange virksomheder tilsyneladende har accepteret det irakiske krav om overfakturering. - Det er tankevækkende, at en stor del af FN-systemet, der havde kontrol med programmet, var klar over, at overfakturering var meget udbredt, men alligevel undlod FN at gribe ind, siger Niels Due Jensen. Dansk Industri finder det stærkt kritisabelt, at rapporten med navns nævnelse angiver medarbejdere, der har været involveret i påståede ulovlige handler inden for FN-programmet. - Det er uhørt herhjemme at blive fremhævet på den måde, som det sker i rapporten, fordi disse medarbejdere hverken er sigtede eller under anklage. I et moderne retssamfund som det danske forekommer det stødende, at virksomheder og medarbejdere på denne måde udstilles, siger Marianne Castenskiold. 11 mia. i bestikkelse Også Svendborg-firmaet Bukkehave A/S, der blandt andet solgte lastbiler til Iraks olieministerium, står opført med i alt 26 kontrakter til i at 24,5 millioner dollar. Ifølge rapporten mere end 2000 virksomheder betalte omkring 11 milliarder kroner i ulovlig bestikkelse og returkommission til Iraks nu styrtede diktator Saddam Hussein under FN's olie for mad program, der kørte fra 1996 til 2003. Efterforskningen har løftet sløret for, at virksomheder og enkeltpersoner fra 66 lande med forskellige former for bestikkelsesmetoder skulle have misbrugt olie for mad programmet. Omkring 4500 virksomheder gjorde forretninger med Irak under FN-programmet, der var et af verdens største humanitære hjælpeprogrammer. /ritzau/