21 sprog på kryds og tværs i udvidet EU

Bruxelles, onsdag Ritzaus korrespondent Mette Dyrskjøt Når EU åbner dørene for 10 nye lande i maj 2004, så følger der ni nye sprog med. Polsk, ungarsk, estisk, lettisk, litauisk, tjekkisk, slovakisk, slovensk og maltesisk bliver lagt til de eksisterende 11 sprog, som EU i forvejen benytter sig af. Cypern bringer ikke et nyt sprog med, da kun den græske del af øen optages, men hvis FN får samlet den delte ø inden udvidelsen, vil også tyrkisk, som bliver talt på den anden del af øen, blive et officielt sprog. De mange nye sprog betyder, at udgifterne til tolkning og oversættelse vil stige markant. I dag bruger EU omkring 15 kroner om året per indbygger på oversættelse og tolkning, men det samlede indbyggertal i de nye lande er ikke meget højere end indbyggertallet i Tyskland, samtidig med at de bringer ni nye sprog med. Tallene er svære at gøre op, for sprogtjenesten er delt op i en tolke- og oversættelsesdel, og Europa-Parlamentet har deres egne sprogtjenester. Men EU-Kommissionen anslår, at der går knap seks milliarder kroner til oversættelse og tolkning om året i dag, og beløbet vil blive øget med omkring tre milliarder kroner, når udvidelsen er helt på plads. Det er dog stadig under en procent af EU's samlede budget. De penge bliver imidlertid givet godt ud, mener talsmand Eric Mamer fra EU-Kommissionen. Sprog er en vigtig del af et lands identitet og suverænitetsfølelse, og derfor lægger EU-institutionerne vægt på muligheden for, at alle kan udtrykke sig og læse officielle dokumenter på deres eget sprog. Otte af de 10 nye lande var en del af Sovjetblokken i over 40 år, og derfor er det afgørende for dem, at de ikke føler, at deres sprog bliver taget fra dem. - Man skal ikke undervurdere, hvor vigtigt det er for de nye lande at kunne kommunikere på deres eget sprog, siger Eric Mamer til Ritzau. En ting er pengene, en lige så vigtig del er den praktiske koordination af dagligdagen i EU's institutioner i Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg, hvor møderne foregår gennem tolke, og alle papirer skal foreligge i 21 forskellige udgaver. Tolketjenesterne er allerede i fuld sving med at ansætte ekstra tolke, som kan de nye sprog. De seneste fem år har EU arbejdet med at uddanne tolke i de nye lande, fortæller Preben Saugstrup, som er leder af den danske afdeling af Kommissionens tolketjeneste. I alt skal der ansættes 200 ekstra tolke per nyt sprog, og dertil kommer en lang række freelancere. - Udvidelsen er selvfølgelig en stor udfordring, men vi har været i gang i mange år, så vi er godt forberedt, siger Preben Saugstrup. Grundig forberedelse er også nødvendig, for man bliver ikke godkendt EU-tolk fra den ene dag til den anden. Der er et hav af nåleøjer, som skal passeres. For overhovedet at kunne indstille sig til tolkeprøven i EU, skal man have en godkendt tolkeuddannelse som for eksempel en European Masters-uddannelse, som man kan tage på blandt andet Handelshøjskolen i København. En forudsætning for at komme til optagelsesprøve på den et-årige Masters-uddannelse skal man have en kandidatgrad fra et universitet. Inge Baaring, som leder tolkeuddannelsen på Handelshøjskolen i København, oplyser, at blot 20 procent af dem, der søgte ind sidste gang, klarede optagelsesprøven. Og kun 13 af de 22 optagne studerende bestod den afsluttende eksamen. Det kan umuligt lade sig gøre at have så mange tolke til møderne, at der for eksempel altid er en dansk tolk, som kan oversætte fra et af de 20 andre officielle sprog. Derfor bruger man såkaldt relætolkning, der betyder, at den danske tolk lytter til den engelske, fransk eller tyske tolkning, som de så oversætter til dansk. Relætolkning bruges allerede i dag, når der skal tolkes fra små sprog som græsk eller finsk. Og det vil blive meget udbredt i den udvidede union, for der er endnu ingen danske tolke, som kan oversætte fra de ni nye sprog, ansat i EU, oplyser Preben Saugstrup. Inge Baaring, som selv er uddannet EU-tolk, ser dog ingen problemer i relætolkning. - Det kan nogle gange være en fordel at tolke fra relæ, for så er teksten allerede fortygget. Tolken fjerner alle de ufuldstændige sætninger og tolker det, der virkelig er blevet sagt. Men selvfølgelig er vi alle sammen mest interesseret i at tolke fra det oprindelige sprog, siger Inge Baaring. Foruden den øgede brug af relætolkning, så har EU valgt at bløde op på en del af de sædvanlige procedurer. I dag skal tolkene kunne tolke to-tre fremmedsprog til deres modersmål, men i det udvidede EU vil for eksempel tjekkiske tolke få lov til at tolke fra tjekkisk til engelsk, som de andre tolke så kan bruge som relæ. Ellers vil kabalen med de 420 kombinationer mellem de 21 sprog umulig kunne gå op. /ritzau/