21 stjerner lyste på musicalhimlen i tre kirker

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Flere kirkekor medvirkede til forestillingen. Privatfoto

Kulissen i børnemusicalen "De hellige tre konger", der i weekenden 2.-4. december spillede i Torslev, Tranum og Brovst Kirker, udgjordes af en himmel med i alt 21 stjerner på. Det samme antal stjerner funklede på scenen, nemlig de dygtige skuespillere og korsangere, som med stort engagement, talent og koncentration leverede en forrygende forestilling til de i alt 250 tilskuere ved de tre opførsler.

Fornøjelsen over at synge og spille teater var tydelig hos alle aktører, og den spredte stor glæde nede på publikumsbænkene, hvorfor der også ved hver forestilling var stor applaus til hele holdet.

De otte skuespillere, der tog sig af rollerne som fx de hellige tre konger, Kong Herodes og fortæller, var elever fra Skovsgård-Tranum Skole, medens korsangerne kom fra kirkekorene i henholdsvis Brovst og Torslev, Ø. Svenstrup. På begge hold har man meldt sig klar, når en musical næste gang skal løbe over kirkegulvet. Hvornår det sker, er endnu uvist, men sikkert er det, at der bliver en ny opsætning. Børnemusical i 9460 Brovst har med den store succes med "De hellige tre konger" ikke kunnet få en bedre start, og det skal der naturligvis bygges videre på.

Arrangør bag børnemusical-projektet var de fire pastorater i 9460 Brovst-området.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.