EMNER

215 flere postbutikker hos GLS Denmark

{ KØBENHAVN: Pakkedistributøren GLS Denmark udvider nu antallet af såkaldte pakkeshops fra 160 til 375. Desuden åbner man for, at der kan sendes pakker til disse pakkebutikker, der placeres hos blandt andet Coop, Hydro Texaco og Spar-købmænd. - Der har været stor interesse for konceptet. Danske virksomheder har gennem længere tid ledt efter et billigere og mere fleksibelt alternativ til Post Danmark, siger Michael Brink Pedersen, adm. direktør i GLS Denmark. De første pakkeshops blev oprettet i maj sidste år. Siden er det blevet muligt for private kunder og forretningskunder med lav pakkevolumen at sende pakker med GLS. Nu kan pakkerne også afhentes samme sted. - Pakker kan nu leveres til en pakkeshop i modtageres lokalområde i stedet for direkte til modtageren, som ofte ikke er hjemme i dagtimerne. Dette betyder, at pakkerne hurtigere når frem til modtageren og problemet med returforsendelser minimeres, siger Michael Brink Petersen./ritzau/