Skagen

219 løb ved Råbjerg Mile

Kvinde først over stregen på 10 km

8
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Starten er gået. Forude venter 21 udfordrende kilometer gennem skov, klit og hede.

RÅBJERG:Der blev svedt og kæmpet med sekundviseren mellem de grønne klitter ved Råbjerg Mile pinselørdag.

219 mænd og kvinder stred sig gennem distancer på fem, ti eller 21 kilometer og fik i tilgift en naturoplevelse af de store i sol under høj himmel, da atletikklubben FAK 66 afviklede Råbjerg Mile løb.

Den flade rute går hen over strækninger med løs sand, men det mærkede løberne ikke meget til i år, fordi der faldt regn dagen forud. Til gengæld stod der inden løbet stadig pytter på markvejene.

Hurtigste mand på halvmaraton, Mark Linder Pedersen, FAK 66, passerede målstregen 1 time 21 minutter og 55 sekunder efter Rikke Naldal fra løbsledelsen havde affyret startskuddet.

På spindesiden var Maybrit Manager hurtigst på distancen i tiden 1.42.38.

På 10 kilometer overraskede Heidi Westergaard, Skagen OK, ved at give de mandlige løbere baghjul og komme først over stregen i tiden 45.13. Hurtigste mand på ruten var Lars Damm-Henrichsen, Frederikshavn, i tiden 48.49.

På fem kilometer var Preben Raunholt hurtigst i tiden 18.22, mens Emma Jensen, der var tilmeldt i yngste aldersgruppe op til 15 år tog førstepladsen blandt pigerne i tiden 22.18.

Løbet havde for tredje gang udgangspunkt på Råbjerg Mile Camping, som også stillede bad til rådighed for dem, der ønskede at få sveden skyllet af inden hjemturen. De første løb udgik fra den nu lukkede højskole, Diget.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.