22-årig får eget autoværksted
Drømmen går i opfyldelse for ung mand
HOBRO: Han er blot 22 år, men har drømt om at få sit eget autoværksted de seneste fem-seks år.
Og nu er drømmen gået i opfyldelse for Morten Svendstrup.
Med virkning fra 1. april overtog han værkstedet i bygningen på Havrevænget 6 i Hobro. Det har stået tomt, siden Østrup Biler flyttede til den anden ende af byen. For år tilbage var det ramme om Claus Hosbonds virksomhed.
Morten Svendstrup vil i første omgang drive værkstedet som en 1-mands forretning, men han lægger ikke skjul på, at han på sigt gerne vil have mere aktivitet på stedet eventuelt med forhandling af brugte biler.
- Men nu skal forretningen jo lige bygges op først. Jeg starter alene, og så må vi se, hvad det kan udvikle sig til, siger Morten Svendstrup.
Den 22-årige iværksætter bor i dag i Hobro, men han stammer oprindeligt fra Vorning tæt på Hammershøj.
Og det var netop i Hammershøj, han straks efter skoletiden kom i lære som mekaniker hos JT Biler.
Da uddannelsen var afsluttet, fik han job hos Lakspecialisten i Århus. I det seneste års tid har han været ansat på et decideret mekanikerværksted i den jyske hovedstad, men nu gælder det altså en ny fremtid som selvstændig i Hobro.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.