22-årig fynbo varetægtsfængslet for vold

22-årig fynbo er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for vold og trusler på to diskoter.

22-årig fynbo varetægtsfængslet for vold

En 22-årig mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det sker efter at han tirsdag klokken 14.15 blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Svendborg, sigtet for vold.

Det drejer sig om to episoder på to diskoter i Odense. Manden har været på både Den Blå Gård og Heidis Bier Bar, hvor han efter sigende har delt både knytnæveslag ud og udvist truende adfærd. Det skriver fyens.dk.

Manden, der kommer fra Nyborg på Fyn, har i forvejen otte domme - især for vold, og han har i forvejen brugt et par år af sin ungdom i fængsler, skriver avisen.

Ifølge netavisen benyttede han sig tirsdag af sin ret som sigtet til at nægte at udtale sig.

Dermed kommenterede han hverken politiets påstande om, at han er ven med Hells Angels eller en række vidneforklaringer om, hvad der var sket på to af byens diskoteker med henholdsvis knytnæveslag og truende adfærd.

Dommer Bjarne Pedersen fængslede ham til den 16. april, hvor den 22-åriges sag forventes afgjort.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst