22-årig sigtet for knivstikkeri på asylcenter

22-årig varetægtsfængslet, sigtet for at have stukket en 23-årig mand i ryggen på asylcenteret i Ranum

Jesper Ramsing
Arkivfoto: Lars Pauli
Vold 11. oktober 2018 13:32 - Opdateret 17. oktober 2018 05:50

RANUM: En 22-årig mand er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for et knivstikkeri på asylcentret i Ranum 18. september.

Her blev en 23-årig iransk mand stukket i ryggen omkring klokken 01.30. Manden måtte opereres på Aalborg Universitetshospital.

Siden knivstikkeriet har politiet ledt efter en eller flere gerningsmænd, og onsdag lykkedes det så at anholde den 22-årige.

28-årig fortsat efterlyst

Men mere kan anklager Mikkel Holdensgaard ikke oplyse, da grundlovsforhøret mod den 22-årige blev holdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen.

En 28-årig mand er nemlig fortsat efterlyst i sagen.

Det er dermed fortsat uklart, hvad årsagen til knivstikkeriet er. Umiddelbart efter knivoverfaldet skete vidste politiet kun, at der havde været et skænderi kort forinden, den 23-årige blev stukket i ryggen.

Det er også uvist, hvordan den 22-årig forholder sig til sigtelsen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...